23948sdkhjf

Ny alt-i-en-betalingsløsning skal spare tid og ressourcer i detailhandlen

Betalingsplatformen Adyen lancerer inden længe en ny betalingsterminal i både USA og Europa.

Betalingsplatformen, der kører på Android, som ellers er mest kendt for mobiltelefoner, "eliminerer behovet for separate kasseapparater, stregkodescannere og kundevendte opsætninger."

I praksis vil det sige, at POS(point of sale)-terminalerne bliver en alt-i-en-løsning, som gerne skulle lette arbejdsgangen for detailhandlerne og samtidigt spare omkostninger og øge kundeoplevelsen, fortæller Country Manager for Adyen i Norden og Baltikum, Tobias Lindh.

- Forbrugerne ønsker i stigende grad at betale for produkter, besøg hos fx dyrelæge eller fysioterapeut samt måltider uden at stå i kø. Eksisterende mobile POS-løsninger kræver typisk flere stykker hardware. Vores alt-i-én Android-terminaler kombinerer Android-platformens fleksibilitet med sikkerhed fra en PCI-certificeret betalingsterminal, siger han i en pressemeddelelse.

- Bekvemmelighed er nøglen til at give de bedste kundeoplevelser, og vores terminaler hjælper med netop dette. Derudover gør de det muligt at køre et effektivt og operationelt set-up, hvor det ikke er nødvendigt at installere separate systemer for at få det hele til at fungere, lyder det videre fra Tobias Lindh.

Adyen har i Danmark blandt andre Bestseller, Lakrids by Bülow og Joe & The Juice som kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078